Ugens Ord 2020

Vores Tids Slagmark
Uge 26, 2020
af Rick Joyner

Winston Churchill definerede det ultimative sammenstød af civilisationer mellem "de regeringer, der ejes af deres folk, og de regeringer, der ejer deres folk." Vi er i denne krig nu. Vi kæmper for, om vi vil være slaver eller frie, om vi vil være i stand til at bestemme vores egen skæbne, eller om enhver større beslutning i vores liv vil blive truffet for os af regeringen.

Nogle mennesker foretrækker at enhver beslutning træffes for dem. Dette er grunden til, at nogle, der løslades fra fængslet, med vilje begår en forbrydelse, så de kan komme tilbage i fængsel. Sikkerheden ved ikke at skulle tage nogen beslutninger for sig selv er faktisk at foretrække frem for friheden for nogle. Der er nogle amerikanere, der hellere vil have regeringen til at styre deres liv end at tage ansvaret for at styre deres eget liv. Alligevel er der langt flere amerikanere, der aldrig vil leve under et sådan tyranni.

Regeringen er ikke vores fjende. Regering er nødvendig. Spørgsmålet er, hvor stort og kontrollerende vi tillader det at være. Regeringer, der vokser ud over deres effektive grænser, er frihedens værste fjende den nogensinde har haft. Vores regering nærmer sig nu dette punkt, og er på nogle måder gået forbi det. Det bestemmes nu, om vi fortsat vil være en republik, hvor folket er den ultimative suveræne og regeringen tjener folket, eller om vi vil vende tilbage til et andet feudalt system, hvor folket eksisterer for regeringen.

I vores tid er der en primær forskel mellem globalisme og nationalisme. Globalisme er en bevægelse mod en verden under én regering og en ultimativ autoritet til at tvinge alle menneskers overensstemmelse til, hvad nogle få synes, vores liv skal være. Modsat denne filosofi er nationalisterne, der søger nationernes frihed og uafhængighed til at vælge deres egen kurs, og for at folket skal betjenes af deres regering snarere end omvendt.

Som beskrevet i tidligere Ugens Ord havde de to første succesrige kolonier i Nordamerika begge oplevelsen af, hvor ødelæggende ineffektivt det var for folket at bare dele fælles have. Begge oplevede tabet af halvdelen af deres kolonister til sult hvert år, indtil de besluttede at give hver enkelt mulighed for at have deres egen jord at dyrke. Efter dette sultede ingen igen. Der var sådan en overflod af mad på kun et år under denne grundlæggende frie virksomhed, at de begyndte at handle med deres overskud til indianere og eksportere det til Europa. På bare et år gik de fra sult til overflod. Det er den frie virksomheds magt. Sulten er resultatet af socialisme og kollektivisme.

Hver gang i historien, hvor kollektivisme er blevet implementeret, har det resulteret i at ødelægge produktiviteten, mens fri virksomhed har ført til de mest produktive fremskridt og velstand, der nogensinde er registreret. Gud skabte mennesket til at være fri, og vi fungerer ikke godt uden frihed. Amerika opstod for at blive ”leder af den frie verden” for at stå imod globalismens og kollektivismens tyranni. Dette er et stort privilegium, men det er også et ansvar. Det er en position, hvorfra vi aldrig kan droppe vores vagt. Det kan være lettere ikke at være i denne position som lederskab, men det ville ikke være bedre. Som nation har "let" aldrig været den kurs vi har valgt, og det vil ikke være i en overskuelig fremtid.

Der er ædle og tiltalende idealer i globalismen, og der er nogle principper i nationalismen, der synes ubehagelige og selvcentrerede. Ekstrem nationalisme har også ført til tyranni, ligesom selv de bedste filosofier har ført til ekstremer, og er blevet ødelæggende og ført til det onde. Historien er imidlertid et sikkert vidnesbyrd om, at hver gang de tilsyneladende ædle og tiltalende idealer i globalismen er anvendt, har de resulteret i ultimativ trældom og totalitær kontrol såvel som fordærvelse. Når nogle af nationalismens principper, der synes så egoistiske, er blevet anvendt, har de vist sig til gavn for alle mennesker. Hvorfor?

Idealisme kan være den værste fjende for, hvad der er godt og sandt og retfærdigt. Idealer kan være gode, når de er rodfæstet i virkeligheden og sand menneskelige natur, men ødelæggende, når vi baserer dem på uvirkeligheden af, hvad nogle synes, menneskelig natur skal være. De samme mennesker, der vil råbe hurra mest for tanken om at dele alt, er som regel dem, der ikke vil dele eller arbejde i den fælles have, men forventer, at alle andre gør det. Kontroller bare den velgørende fordeling på selvangivelsen af dagens "fremskridtsmænd."

Marxister peger ofte på den første kristne kirke i Jerusalem som de første kommunister, fordi de solgte deres ejendom og havde alle ting til fælles. For at forstå det bibelske vidnesbyrd, må vi forstå, at ikke alt, hvad Guds folk gjorde, som blev optegnet i Skriften, var Guds vilje. Han fortalte os, så vi kunne se på frugten af handlingerne, før vi dømte dem. Når vi ser på denne praksis i det første århundrede kirke i Jerusalem, er der et spørgsmål, vi bør stille, hvorfor denne praksis ikke blev vedtaget af nogen anden kirke? Så må vi undre os over, hvorfor mange år senere andre kirker i verden tager ofre op til "de fattige i Jerusalem?" Det ser ud til at have været noget, der lignede en god idé og startede godt, men i sidste ende resulterede i fattigdom, ligesom alle andre forsøg på dette i historien har.

Det er et grundlæggende teologisk princip, at når der er en undtagelse i Skriften, baserer vi ikke vores lære på undtagelsen, men på Skriftens vægt. Men denne undtagelse er der af en grund, og vi skal altid være åben for, at Gud kalder os til at følge undtagelsen. Det kan have været Guds vilje for Jerusalems kirke at sælge alt og samle deres ressourcer for at forberede sig på, hvad der skulle komme over den by. Det blev rapporteret, at i 70 e.Kr., da Jerusalem blev ødelagt af romerne, ikke gik en eneste kristen tabt, fordi de alle havde forladt byen, de havde intet at blive der for.

Synes om det eller ej, også i kongeriget får vi at vide, at "hver mand vil spise frugt af sit eget træ." Dette handler ikke om besiddelsesevne eller egoisme - det handler om forvaltning. Gud gav den første mand jobbet med at ”passe haven” at være produktiv, og der er et dybt behov i os, som imødekommes, når vi skaber og producerer.

En af de primære grunde, som stifterne udtrykte for at være viet til beskyttelse af privat ejendom, var at overholde undervisningen i "Talentenes lignelse," som handler om forvaltning. Alt tilhører Gud, når vi får at vide, at jorden og alt, hvad den indeholder, er Han's, men Han har endda givet os vores liv i forvaltning. Vores ejerskab/forvaltning er midlertidigt, men vigtigt for os at klare os godt.

Ifølge denne lignelse var den, der lykkedes godt, den, der multiplicerede det, der blev betroet ham og blev derfor kaldt "god og trofast." Den, der ikke lykkedes godt, blev kaldt en ”ond, ond slave” (se Matt. 25:21-26). Dette var fra George Whitefields lære, den primære prædikant, der antændte den første store vækkelse i Amerika og satte den åndelige DNA for den amerikanske republik.

Før koloniseringen af Amerika var der næppe et sted på jorden, hvor du kunne bruge dit liv på at opbygge en forretning, erhverve og udvikle ejendom og ikke være i fare for at få kongens beslutning om, at han ville have den og bare tog den fra dig. Den amerikanske republik var det første sted siden oprettelsen af Israel i deres løfters land, at regeringen ikke kun havd forbud om at gøre dette, men var forpligtet til at beskytte folks ejendom, der blev betragtet som et guddommeligt regerings mandat.

UGENS ORD 27
OP